23948sdkhjf

Amerikansk auto-leverandør køber grønt stål

Amerikanske Shape, som er leverandør til bilindustrien, køber grønt stål hos SSAB. 

Den store amerikanske underleverandør til auto-industrien, Shape, har indgået aftale med den skandinaviske stålleverandør, SSAB, om levering af grønt stål.

Shape skal teste SSAB's fossilfri stål, det første stål, som er lavet med SSAB's brintbaserede Hybrit-teknologi.

- Vi er glade for at sige velkommen til Shape som vores første partner til fossilfri stål i USA, og vi ser frem til at sammen at udforske måder at imødegå klimaforandringer, siger Lindquist, som er adm. direktør for SSAB i en pressemeddelelse.

- Efterspørgslen efter fossilfrit stål er stigende, hvilket er en af ​​grundene til, at SSAB fremrykker sin grønne omstilling med ambitionen om stort set at eliminere udledningen af ​​kuldioxid omkring 2030, siger han.

- Vi har vedtaget et bæredygtighedsmål om at være en fossilfri virksomhed i 2035, siger Mark White, CEO for Shape Corp.

Shape har planer om at bruge det fossilfri stål blandt andet til bærende karroseridele i biler.

Shape har lovet at reducere sin globale CO2-emission med 30 procent i 2030 og at være helt fossilfri i 2035.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063