23948sdkhjf

Selvtænkende maskiner bekymrer EU-lande

Selvom omfanget af obligatorisk tredjeparts kontrol af på en lang række maskintyper ser ud til at forsvinde ud af den kommende EU-maskinforordning, så er kravet ikke helt forsvundet.

Lige nu tyder alt nemlig på , at kravet vil blive indført på tre områder i den nye forordning, som skal afløse det nuværende maskindirektiv.

Dansk medvind i slutspil om nyt maskindirektiv: Skærpede krav på vej ud

Det gælder boltpistoler med patronladninger. Det gælder sikkerhedskomponenter, der bruger maskinlæringssystemer, og så gælder det maskiner, som bruger maskinlæring i forbindelse med sikkerhedsfunktioner.

Chefkonsulent Anders Mortensen fra Sikkerhedsstyrelsen sidder med i EU-arbejdet omkring den nye maskinforordning, og han forklarer, at der i EU generelt er en bekymring for sikkerheden ved maskiner, som bruger maskinlæring og kunstig intelligens til at skabe egne adfærdsmønstre.

Skridtet videre end sensorteknologi

I fremtiden kan en maskine ved hjælp af en laserscanner afkode omgivelserne og ud fra brug af dataopsamling og kunstig intelligens selv beslutte, hvad den gør. Det bekymrer i EU, og det er område, man vil holde ekstra øje med, lyder det fra Anders Mortensen.

Han sammenligner med situationen i dag, hvor eksempelvis en førerløs maskine stopper, når den nærmer sig noget eller ser noget bestemt.

- I dag anvender beskyttelsesforanstaltningerne traditionel sensorteknolog. Men hvad sker der, når du lader en maskine udvikle sine egne algoritmer gennem maskinlæring. Det vil EU gerne have kontrol over, og derfor skal de områder tredjeparts-overvåges, indtil der er klarhed over dem, siger chefkonsulenten.

Den kommende EU-maskinforordning forventes godkendt senere i år, og derfor er omfanget af krav til tredjeparts godkendelse heller ikke endeligt vedtaget.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079