23948sdkhjf

Danske robotvirksomheder på jagt efter risikovillig kapital i Tyskland

I denne uge løber robotmessen Automatica af stablen i München. Udover at de 45.000 besøgende kan se et væld af robot- og automationsløsninger, kan de også besøge Startup Arena arrangeret af Odense Investor Summit.

Her vil 15 selskaber den 21. juni pitche deres virksomheder over for kapitalstærke profiler. Initiativet får opbakning fra Odense Robotics, FundingBox og Invest In Denmark.

Og hitraten er høj for de selskaber, der får mulighed for at præsentere potentialet i deres robotteknologi. Erfaringsmæssigt lykkes mere end halvdelen at overbevise den rette investor og rejse vækstkapital.

- Vi glæder os meget til at præsentere en perlerække af startups og SMV’er inden for robotteknologi, automatisering og andre nye teknologier – og ikke mindst til, at de møder et kapitalstærkt paneuropæisk publikum af finansielle analytikere, aktieinvesteringsselskaber, kapitalforvaltere, banker, investorer, iværksættere og individuelle investorer; alle med en interesse i at ride med på automationsbølgen, siger idekvinden bag arrangementet i München, Martyna Waliszewska, investment manager, Invest in Odense, Odense Seed and Venture, og uddyber:

- Det er fantastisk at se, at Odense er så stærkt repræsenteret på Automatica i år. Det står således også klart, at det er Odense der leder udviklingen inden for fremtidens robotindustri, og at økosystemet omkring robotter, droner og automation i byen er helt unikt.

900 millioner euro investeret i robotstartups

Allerede i 2016 startede Odense Seed & Venture, en del af Odense Kommunes erhvervstiltrækningsindsats, den målrettede matchmaking af kapitalsøgende og investorer, og siden er mere end 900 millioner euro blevet investeret i robotvirksomheder.

Efter en grundig screening er følgende selskaber fra både Danmark, Tyskland og andre lande blevet udvalgt til at pitche fra podiet i München: Aim Robotics, Noyes Technologies GmbH, Audite Robotics, Toposens GmbH, Smooth Robotics, Kogena Sp. z o.o., sewts GmbG, Erobot, j.s.a., Spin Robotics, Unchained Robotics GmbH, Light Code Photonics OÜ, Fynbo Robotics, Trendlog, Smela GmbH, Andugo GmbH.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063