23948sdkhjf

Nyt partnerskab omkring ATEX-motorer

ElectroCare og HorsePower Scandinavia indgår nyt samarbejde - dermed bliver ElectroCare ny distributør og certificeret værksted for ATEX-motorer i Danmark.
ElectroCare har netop indgået et strategisk samarbejde med HorsePower Scandinavia, der er nordisk agent for den rumænske motorproducent UMEB. Og direktør Frank Johansen fra ElectroCare lægger ikke skjul på at han glæder sig over den indgåede aftale:

- UMEB er indtil nu ikke særligt kendt på vores breddegrader, men da vi første gang blev præsenteret for en af UMEB’s EXd-motorer, var vi imponerede over kvaliteten. Og vores efterfølgende tests og gennemgang af den tekniske dokumentation samt auditering af fabrikken har overbevist os om, at vi her har et program af EX-motorer som er fuldt på højde med de kendte mærkevarer inden for området - og så er der tale om en Europæisk fremstillet motor til en konkurrencedygtig pris. At vi så samtidig er blevet certificeret til på vore egne værksteder i Danmark at udføre modifikations-, service- og reparationsarbejder på UMEB’s EX- motorer gør, at vi føler os godt rustet til at give vores kundekreds de bedste muligheder, når det drejer sig om motorer i ATEX-klassificerede områder, siger han.

Også hos HorsePower Scandinavia er man tilfreds med den indgåede aftale.

- Et lokalt lager og en kompetent og certificeret lokal serviceorganisation er en stor styrke for et produkt som er på vej ind på markedet, siger Poul Israelsen fra HorsePower Scandinavia.

Med den nye aftale kommer ElectroCare til at stå for salg og distribution i Danmark over for installatører, forhandlere, slutbrugere og mindre OEM-producenter.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.088