Trekløver skal stå i spidsen for Broen-Lab
I januar købte amerikanske LI Enterprises Group den fynske producent af laboratoriearmaturer og nødbrusersystemer, Broen-Lab.
Nu er de nye ejere klar med et nyt leder-team. Det skriver Fyens.dk.
1. juli træder Henning Nicolajsen tilbage som administrerende direktør for i stedet at blive bestyrelsesformand.
Den daglige ledelse overtages i stedet af et trekløver bestående af salgsdirektør Nicky Berg, driftsdirektør Torsten Kjeldsen og økonomidirektør Xin Zhuo.
- På den måde fortsætter rejsen "uændret" ved, at man ikke skal vente på, at en ny, grøn administrerende direktør kommer ind, siger Henning Nicolajsen til Fyens.dk.
Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/nicky-torsten-og-xin-overtager-styrepinden-i-stor-lokal-virksomhed-en-af-dem-k%C3%B8rer-helt-fra-k%C3%B8benhavn-hver-dag