23948sdkhjf

Universal Robots åbner træningscenter nummer 100

140.000 deltagere fik træning i UR's træningscentre i maj

Den danske robotproducent Universal Robots er nået rigtigt langt med at udbrede sine træningscentre UR Academy. UR har netop åbnet træningscenter nummer 100 i verden. Det skete i Täby, som er en forstad til Stockholm.

Dermed er UR godt dækket ind med en stor koncentration af træningscentre i verdens industriregioner Nordamerika, Europa og Østasien.

Træningscentrene skal hjælpe kunderne til at "maksimere potentialet af deres cobots", skriver UR.

- Vores succes ligger i vores kunders succes. Derfor har vi oprettet UR Academy. Vi har nemlig erfaret, at kunder, der får adgang til uddannelse af høj kvalitet, har stor succes med at automatisere, siger adm. direktør Kim Povlsen, UR.

- Det har taget os mindre end fire år at gå fra nul til hundrede træningscentre, og at nå denne milepæl viser, at der er stor efterspørgsel efter robotteknologi i topklasse. Vi vil fortsætte med at udvikle og udvide vores uddannelsestilbud, så vi fortsat kan hjælpe alle kunder med at få det bedste ud af deres cobots, siger han.

Ud over undervisning fysisk i træningscentrene tilbyder UR Academy også gratis online træning.

Universal Robot skriver, at i maj 2022 deltog mere end 140.000 brugere fra over 130 lande i UR’s online træning, der er tilgængelig på 16 sprog.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11