23948sdkhjf

Automationsuddannelse lukker: Det er et tilbageslag

Borgmester Ole Vind (V) i Hedensted Kommune er træt af, at Erhvervsakademi Dania nu lukker uddannelsen til automationsteknolog i Hedensted efter bare fire år.

- Vi er rigtig kede af, at uddannelsen forsvinder, og jeg synes bestemt, det er et tilbageslag for vores ambition, siger Ole Vind til Horsens Folkeblad. 

Hedensted byråd har en ambition om at få flere uddannelsesmuligheder i kommunen. Der var håb om, at automationsuddannelsen kunne få godt fodfæste i Hedensted, som har meget industri, blandt andet flere automationsvirksomheder. Men kun 6-8 unge søgte ind om året, og det var ikke nok til at opretholde uddannelsen.

Det har i det hele taget været vanskeligt for Hedensted at få etableret nye uddannelser i kommunen. Tørring Gymnasium forsøgte for nogle år siden at starte en EUX-uddannelse i Tørring i samarbejde med erhvervsskolen Learnmark, men det lykkedes ikke.

- Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor det er vanskeligt. Men vi ligger op af to store uddannelsesbyer, og det er klart, at vores unge søger ungdomsmiljøerne, så det kan være noget af det, siger Ole Vind til avisen.

Hedensted ligger mellem Vejle og Horsens.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062