23948sdkhjf

Fem afdelinger bliver til én: Dunlop Hiflex samler kræfterne i Kolding

Den skandinaviske industrikoncern Dunlop Hiflex omstrukturerer i Danmark og centraliserer deres position i landet

1. april 2022 meldte Dunlop Hiflex ud, at man ville lukke sine afdelinger i Brøndby, Odense, Esbjerg og Århus for at centralisere lager, produktion og ressourcer i Kolding.

Rygtet blev dog hurtigt spredt, at Dunlop Hiflex helt ville lukke ned i Danmark. Sådan står det dog ikke helt til, forklarer country manager i Danmark, Dennis Andersen:

Ved at samle vores aktiviteter på ét sted sikrer vi os et centralt udgangspunkt til den vækst og udvikling, som vores ambitiøse fremtidsplaner kræver Dennis Andersen, country manager hos Dunlop Hiflex

- Ved at samle vores aktiviteter på ét sted sikrer vi os et centralt udgangspunkt til den vækst og udvikling, som vores ambitiøse fremtidsplaner kræver. Vi kan nu tilbyde bedre logistik, et nyt partnerkoncept samt en kundeservice, der skal servicere OEM-kunder og vores eftermarked-partnere. Vi kan nu tilbyde en bedre og mere professionel service, der skal sørge for at sætte vores kunder foran deres konkurrenter med den værdi, vi sammen skaber, siger han.

Partnerkoncept skal sikre lokaltilstedeværelse

Selv om aktiviteterne nu er centraliseret i Kolding er det nemlig præcis det samme produktudbud, Dunlop Hiflex tilbyder.

Dertil kommer, at det nye partnerkoncept, som Dennis Andersen henviser til, skal sørge for, at kunder i alle kanter af Danmark stadig kan betjenes hurtigt og effektiv.

Lige nu har virksomheden aftaler med partnere i 14 byer, men planen er at være til stede i 38 centrale byer i Danmark.

Plads til nye kompetencer

Samtidig har centraliseringen i Kolding givet mulighed for at opruste internt i organisationen med nye kompetencer inden for kundeservice, teknisk support, salg og ledelse. I alt fire nye ansatte er kommet til, og to mere er på vej.

En af de nye medarbejdere er business development manager Kasper Høier Nielsen, og han fortæller om det nye setup:

- Det er klart, at mange kunder har været nervøse for, hvor nemt det vil være at handle med os fremover. Vi har selvfølgelig gjort os store overvejelser om, hvordan vi tilpasser os bedst muligt. Vi har besøgt rigtig mange kunder og lyttet til dem for at tilpasse vores forretning og gøre os attraktive at handle med. Vi er i fuld gang med at lancere vores nye landsdækkende servicepartner-koncept, som er blevet taget rigtig godt imod af kunderne. Her er der store fordele for kunderne at hente ved at indgå en sådan aftale; for eksempel scannerløsninger, natlevering og dag-til-dag-levering til yderst konkurrencedygtige priser. Uden at løfte sløret for meget kan, jeg da også nævne, at vi om cirka to måneder har endnu en overraskelse til vores kunder, som jeg er sikker på, vil gøre det endnu nemmere at handle med Dunlop Hiflex, siger han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109