23948sdkhjf

Data er nøglen til bæredygtighed

Der er store gevinster i form af bæredygtighed, når man bruger data fra produktionen. Data-dreven produktion kan spare 20 procent af CO2-udslippet i nogle tilfælde.

Det skriver værktøjsproducenten Sandvik Coromant i en pressemeddelelse.

Data-dreven produktion kan også føre til væsentlig reduktion af spildproduktion. 

- Overproduktion og defekt output er to af de mest almindelige bidragsydere til spildproduktion. Industriel affald må reduceres, and data kan spille en nøglerolle til at opnå det, hvis virksomhederne ved, hvordan de skal behandle data, skriver Sandvik Coromant.

Energiforbruget vil også kunne reduceres ved hjælp af data.

- For eksempel ved at se på energiforbruget kan virksomheder opdage, at en maskine bruger væsentligt mere end andre. Så kan de udpege årsagen til det øgede forbrug og gennemføre forbedringer, skriver Sandvik Coromant.

Sandvik Coromant skriver i den forbindelse, at firmaets software CoroPlus kan bruges til at overvåge produktion og maskiner.

Softwaren kan også bruges til at lave planlagt vedligeholdelse af maskiner og til at reducere emballagemængden fra transport af varer. Sandvik Coromant har selv reduceret emballagen, der bliver brugt til sine egne produkter.

Sandvik Coromant erkender, at det kan virke overvældende at gå i gang med datadreven produktion.

- Data kan synes overvældende til en start. Med så enorme mængder tilgængelige kan de være svært at afgøre, hvad man skal gøre med det.  Men med den korrekte strategi kan det vise sig at være et ekstremt værdifuldt værktøj til at reducere industriel affald, forbedre effektiviteten, gøre forudseende vedligehold muligt og strømline ressourcestyringen hen over maskiner og fabrikker, skriver Sandvik Coromant. 

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094