23948sdkhjf

Automationsgigant: Markedet for digitale tvillinger eksploderer

- Markedet for Digitale Tvillinger vokser eksplosivt.

Sådan lyder det fra Rockwell Automation, som netop har etableret et nyt nordisk netværk, der kan håndtere den stigende efterspørgsel på Digital Twin-teknologi. 

I Danmark er ProjectBinder valgt som partner på et marked, som forventes at vækste med over 40 milliarder dollars frem mod 2026. 

- For at hjælpe virksomhederne har vi etableret et nyt nordisk netværk af uddannelsesinstitutioner og implementeringspartnere, som kan hjælpe flere til at bruge Digital Twin-teknologi, siger Åsa Arvidsson, Regional Vice President hos Rockwell Automation.

Løser udfordringer digitalt

Ved at bruge software som Emulate3D til virtuelle idriftsættelse kan virksomheder teste og løse udfordringer, før de etablerer noget fysisk. Dertil kan de reducere risikoen ved og forbedre kompetencerne hos medarbejdere ved at træne nye set-ups i et virtuelt miljø.

- Ved brug af virtuelt design kan virksomheder afprøve forskellige muligheder allerede i designprocessen ligesom de kan evaluere og teste indtil forløb og flow er tilfredsstillende. Det er både produktivt og bæredygtigt, siger Åsa Arvidsson.

Fleksibel tilpasning

ProjectBinder, der er partner på det danske marked, har gennemført flere Digital Twin-projekter. 

- Evnen til at ’producere mere med mindre’ og muligheden for fleksibel tilpasning af produktionsapparatet uden behov for lange rejser og omstændige fysiske processer er afgørende for konkurrenceevnen. Vi kalder det egentlig for ’parallel engineering’ idet det giver mulighed for, at virksomheden kan teste scenarier, verificere output og afprøve designs uden at standse eller påvirke produktionen, siger Martin Petersen, der er CEO for ProjectBinder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078