23948sdkhjf

Stålspecialist udvider ejerkredsen: Har globale ambitioner

Nye investorer og medejere skal være med til at sikre Frederiksværk-virksomheden Nordisk Staal og søsterselskabet Nordic Metals succes på det globale marked

Nordisk Staal koncernen med base i Frederiksværk har udvidet ejerkredsen med de to nye investorer Holles Holding ApS og JPB Holding ApS.

Det sker for at kunne opbygge en global vækst i salget af store metalkonstruktioner gennem Nordisk Staal og ikke mindst for at tage nye skridt for søsterselskabet Nordic Metals ApS.

I de sidste tre år har vi undersøgt og testet pulveret, som vi nu er klar til at rulle ud på det globale marked. For at få musklerne til det, har vi fået nye kræfter ind Jan Sørensen, adm. direktør Nordisk Staal

Nordic Metals ApS fokuserer på produktion af ekstraordinært slidstærkt stål gennem sprayforming og salg af metalpulver til 3D print. Pulveret opstår som et restprodukt i processen omkring sprayforming og har vist sig at have unikke egenskaber til brug for metalprint.

Nordisk Staal A/S fremstiller avancerede og store stålkonstruktioner, produktionsanlæg samt reparation af produktionsanlæg hos industrivirksomheder.

Ny investor: Jeg glæder mig

Den nye bestyrelsesformand og investor Jens Peter Bredholt fra JPB Holding ApS har gennem mere end 20 år drevet den innovative teknologi- og produktudviklingsvirksomhed Kapacitet A/S.

- Jeg glæder mig til at støtte op om Nordisk Staals koncernens spændende fremtid, og være med til at bygge Nordic Metals op til en global vækstvirksomhed sammen med de mange dygtige og dedikerede medarbejdere i koncernen, siger Jens Peter Bredholt.

Jesper Themsen og Jan Sørensen, de to hidtidige ejere af virksomhederne, oplyser, at de ser frem til samarbejdet og ser frem til at skabe spændende resultater i koncernen sammen med de nye investorer.

Spray forming er kernen

Kernen i det kommende væksteventyr er det store anlæg til sprayforming, som Nordisk selv har designet og bygget.

Anlægget kan producere stål, der er tre til fem gange mere slidstærkt end konventionelt fremstillet stål.

Ved produktion fremkommer der som nævnt ligeledes et metalpulver, som anvendes i additive manufacturing og 3D-metalprint i forskellige former.

Den helt unikke produktionsproces er patenteret og udviklet i samarbejde med blandt andet DTU og udviklingen er desuden støttet af Innovationsfonden, oplyser Nordisk Staal.

Sammen med det fremstillede stål kan metalpulveret bruges industrielt som et kombinationsprodukt til avancerede maskindele eller forme.

Mærker stor efterspørgsel

Der er allerede nu stor efterspørgsel efter både stål og metalpulver fra Nordic Metals, oplyser adm. direktør Jan Sørensen.

- I de sidste tre år har vi undersøgt og testet pulveret, som vi nu er klar til at rulle ud på det globale marked. For at få musklerne til det, har vi fået nye kræfter ind, siger Jan Sørensen.

Han oplyser, at der i første omgang satses på Europa og USA. Og Jan Sørensen er ikke i tvivl om, at potentialet er stort.

- I dag køber man stål og pulver to forskellige steder, og vi kan tilbyde pulver og stål fra 100 procent kilde. Det giver en ensartethed for kunderne, siger den adm. direktør i Nordisk Staal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093