Foto: Gyldendal Foto: Gyldendal

Af Henrik Eilers 10. maj 2022 06:16

Den 12. marts 2012 blev en skelsættende dag i den danske energibranche. Den dag blev daværende administrerende direktør i Dong Energy (det nuværende Ørsted), Anders Eldrup, fyret med omgående virkning.

Baggrunden var et beskidt opgør med bestyrelsesformand Fritz Schur, der kunne konstatere, at Anders Eldrup havde givet en række centrale medarbejdere ekstremt høje lønninger.

For Anders Eldrup selv er fyringen kun en lille del af en lang karriere – en karriere som bliver oprullet i bogen ”Samfundsreformator”, som er skrevet af DR’s tidligere erhvervsredaktør Susanne Hegelund.

Fik en grøn åbenbaring

I den brede offentlighed er Anders Eldrup nok mest kendt som netop Dongs frontmand – og siden hen som en central person i en række andre organisationer og projekter med fokus på den grønne om stilling.

Men faktisk kom den grønne bevidsthed først sent til Anders Eldrup. Ifølge hovedpersonen selv skyldes det lidt af en åbenbaring, da han i 2009 så Al Gores klimafilm ”An Inconvenient Truth”. Herefter besluttede han sig for, at Dong Energy skulle satse på grøn energi – specielt havvind – og til gengæld droppe kul, olie og gas, som eller havde været en lukrativ forretning.

Lang karriere i Finansministeriet

Bogen handler dog om langt mere end bæredygtighed og grøn omstilling. Før tiden i Dong Energy havde Anders Eldrup en lang karriere i Finansministeriet, hvor han endte som departementschef. Her var han igennem 28 år med ved en række væsentlige samfundsreformer, som for eksempel genopretningen af den danske økonomi i 1980’erne og indførslen af arbejdsmarkedspensioner.

Bogen er derfor et interessant indkig i Danmarks maskinrum i datidens vigtigste del af centraladministrationen. Det fremstilles som en benhård arbejdsplads, hvor Eldrup kun fandt plads til de bedste og mest talentfulde medarbejdere – for kun herigennem kunne han skabe de nødvendige reformer.

Guldfuglene der fløj væk

Den tilgang tog han med sig til Dong. Her var første punkt på dagsordenen at konsolidere den danske elbranche gennem en række fusioner og opkøb. Dong Energy blev med andre ord en mastodont inden for el, olie og gas.

Næste punkt blev så den grønne omstilling, hvor Eldrup igen viste talent for at finde de mest talentfulde medarbejdere. De såkaldte guldfugle, Jakob Baruël Poulsen, Rune Róin, Christian Skakkebæk og Torsten Lodberg Smed, viste et helt enestående talent for at etablere havmølleparker og dermed kickstarte den grønne omstilling i Danmark – og ovenikøbet skovle penge ind til Dong og den danske stat.

Som bekendt endte det med Eldrups afsked, og guldfuglene fløj videre og etablere Copenhagen Infrastructure Partners, som i dag er en væsentlig spiller i havmøllebranchen.

Vil efterlade et bedre samfund

I bogen indledning stiller Anders Eldrup spørgsmålet til bogens forfatter: ”Er der virkelig nogen, der vil læse om mig?”. Små 450 sider senere kan man konstatere, at det er der. Det er en velskrevet bog, der ikke blot giver os historien om Anders Eldrup fra den spæde barndom på Djursland til i dag, hvor han stadig er aktiv i et væld af aktiviteter inden for grøn energi og bæredygtighed.

Selv om tiden i Dong er det, der fylder mest i den offentlige bevidsthed – specielt eksemplificeret ved det dramatiske exit, er der lige så meget guld at hente i den del af bogen, der omhandler årene i Finansministeriet.

Her excellerede Eldrup nemlig under skiftende ministre og fortæller om, hvordan man navigerer i det politiske system – og det gør man ikke i 28 år uden at have et vist talent for det. Hans mantra var hele vejen igennem, at han ville efterlade et Danmark, der var bedre, end da han tiltrådte. Den mission må man sige er lykkedes.