23948sdkhjf

FLSmidths lukker milliardopkøb

Købet af den australske virksomhed Ludowici er nu på plads.
Aktionærerne i Ludowici har accepteret det bud, FLSmidth afgav på den australske virksomhed i februar. Det betyder, at den danske mine- og cementundstyrskoncern overtager Luduwici for 388 mio. australske dollars svarende til 2,35 mia. kr.

Ludowici er blandt verdens førende leverandører af kulcentrifuger, vibrationssigter samt tilhørende sliddele og serviceydelser til mineralindustrien. Virksomheden har hovedkontor i Brisbane i Australien, og med cirka 450 af de omtrent 1.100 medarbejdere samt cirka 65 procent af omsætningen i Australien betyder købet en væsentlig styrkelse af FLSmidths tilstedeværelse i denne vigtige mineregion.

Desuden vil købet understøtte FLSmidths bestræbelser på at udbygge sine Customer Services-ydelser, idet cirka 60 procent af Ludowicis omsætning er relateret til serviceaktiviteter, reservedele og forbrugsvarer.

I 2011 omsatte Luduwici for 220 mio. australske dollars (1,3 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079