- Jeg bliver 65 år til oktober og vil ikke blive ved, indtil jeg bliver 70. Så du kan kalde det her rettidig omhu.
Sådan siger Tomas Rud Christiansen, der sammen med Bjarne Molter tilbage i 2007 grundlagde maskinfabrikken RM Fintech i Nørre Alslev på Falster. Nu har makkerparret solgt fabrikken med 36 ansatte, 40 CNC maskiner, stribevis af robotter og et stort FMS-anlæg.