2021 var et rigtig godt år for danske underleverandører og generelt for økonomien med vækst og stigende beskæftigelse.
Det skyldes grundlæggende, at både industrien og byggeriet var i stand til at producere under corona-nedlukningen.
Det vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
- Forbrugerne brugte under corona-pandemien rigtig mange penge på mange af de varetyper, som industrien er med til at producere, der var en enorm fart på vareefterspørgslen i 2021, siger Allan Sørensen, der varsler en form for afdæmpning her i 2022.