23948sdkhjf

Fom Technologies henter frisk kapital på børsen

Fom Technologies har med succes gennemført en rettet aktieemission på First North-børsen.

Her har man solgt i alt 359.502 nye aktier til danske og svenske investorer med et samlet nettoprovenu på cirka 13,3 millioner kroner.

- Vi er glade for, at den rettede emission er gennemført med succes, og byder samtidig de nye investorer velkommen til selskabet. Ved selskabets børsnotering i 2020 rejste vi et af de mindste beløb ved en børsintroduktion i Danmark nogensinde, da vi ønskede at vise vores investorer, at vi kunne levere resultater, før vi bad om yderligere midler, siger Michael Stadi, CEO for FOM Technologies, der fortsætter:

- I dag er vi af den opfattelse, at vi har vist stabile resultater, og vi føler, at tiden er inde til at styrke vores kapitalstruktur. Midlerne fra emissionen vil bistå selskabet med at øge forretningen og opfylde den stigende efterspørgsel efter vores produkter, således at vi kan fortsætte vores vækstrejse.

Fom Technologies omsatte i 2021 for 24,2 millioner kroner og havde et overskud før skat på 1,6 millioner kroner.

Virksomheden udvikler såkaldt slot die coating-udstyr, som materialeforskere og videnskabsfolk anvender til at udvikle nye teknologiske opfindelser, processer eller produkter med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078