Ingerslev Maskinfabrik i Aarhus vil gerne arbejde med større emner og have færre opspændinger pr. emne. Derfor har virksomheden netop investeret i en ny 5-akset vertikal simultan Okuma MU-6300V. Maskinen bliver installeret inden for et par uger.
- Vi har besluttet, at vi gerne vil have noget større, og den ny maskine kan gøre mange emner helt færdige i én arbejdsgang. I mange tilfælde kan vi spare tre opspændinger, og det betyder meget i sparede arbejdstimer, siger Kenneth Nielsen, som ejer virksomheden sammen med Henrik Raalskov. Vi mødte de to til Flexteks Åbent Hus-arrangement.