23948sdkhjf

Amada sælger sin Ventis-laser nummer 100 i Europa

I 2019 lancerede Amada sin Ventis-fiberlaser, og blot to år senere, i december 2021, modtog maskinproducenten sin ordre nummer 100. Det skriver Amada på sin hjemmeside.

Amadas Ventis-3015AJ er den første fiberlaser til at bruge virksomhedens LBC-teknologi, som både forbedrer skærekvaliteten og -hastigheden.

Med ønske om at ekspandere deres nuværende skæringskapacitet, undersøgte Lang Gerätetechnik GmbH markedet, hvor valget til sidst faldt på Amadas Ventis fiberlaser.

Virksomheden havde flere krav, som gjorde at valget faldt på Amadas Ventis fiberlaser:

En væsentlig energibesparelse i forhold til CO2-lasere, skærehastigheder og muligheden for skæring af tykkere materialer og andre materialetyper såsom kobber og messing. Valget af Ventis blev gjort ud fra pris-performance i forhold til konkurrerende 6 kW-fiberlasere, og det faktum at LBC-teknologien gjorde maskinen langt mere fleksibel i produktionen. Skærehastigheden og ikke mindst kvaliteten var også imponerende i forhold til maskiner med højere effekt.

LBC-teknologien kan med sin fleksible strålejustering alt efter arbejdsopgaven bevare en høj skæreeffektivitet og energitæthed, og spredning af skærestrålen er ikke længere påkrævet. Kort fortalt kan LBC-teknologien manipulere lasterstrålen i et uendeligt antal Locus-mønstre, som kan forbedre skærekvaliteten.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094