23948sdkhjf

Forrygende start på året: Fom Technologies opjusterer efter få måneder

Stærk global efterspørgsel efter Fom Technologies’ teknologi og produkter, kombineret med en dedikeret salgsindsats, får selskabet til at opjustere forventningerne til omsætningen i 2022 - allerede inden udgangen af første kvartal.

Nu forventes en omsætning på 29-32 millioner kroner mod tidligere 26-30 millioner kroner.

Administrerende direktør Michael Stadi udtaler:

- Vores 2022 er startet med stærk efterspørgsel efter vores løsninger, produkter og teknologi, hvilket kombineret med en stærk holdindsats fra salgsorganisationen og resten af Fom-teamet, får os til at udmelde en højere guidance på cirka 10 procent fra tidligere guidance. Vi har stor respekt for de udfordringer, som alle selskaber, der leverer højteknologisk udstyr, oplever p.t., som følge af den globale komponentmangel.  Resultat og omsætning i regnskabsåret 2022 er derfor fortsat omgivet af en vis usikkerhed, hvilket er baggrunden for en konservativ opjustering.

Driftsresultatet, ebitda, forventes stadig at lande på 1-3 millioner kroner.

Fom Technologies udvikler såkaldt slot die coating-udstyr, som materialeforskere og videnskabsfolk anvender til at udvikle nye teknologiske opfindelser, processer eller produkter med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11