23948sdkhjf

OTV Plast ser på yderligere automation

Investeringen i en ny robotarm har været så stor en succes for den sydjyske plastvirksomhed, at der nu skal kigges på flere af samme slags.
Det var en henvendelse fra en ny kunde, der gjorde, at OTV Plast begyndte at se nærmere på, hvordan virksomhedens processer kunne optimeres. Administrerende direktør Henrik Jylov overvejede, om outsourcing måske var en løsning, men kom hurtigt frem til, at det mest optimale ville være at investere i øget automation.

Vejen-virksomheden investerede derfor i en UR5-robotarm fra Universal Robots. Robotarmen skulle monteres på en af virksomhedens fræsemaskiner, hvor den skulle føde maskinen med plastemner – en proces, der hidtil havde foregået manuelt.

35 procent produktivitetsstigning
Robotarmen blev leveret af KJV, og alle resultater viser, at den har været en gedigen succes.

- Produktiviteten er steget med 35 procent, efter robotten er installeret, og det gør, at vi nu kan byde ind på ordrer, som vi ikke før har været i nærheden af, fortæller Henrik Jylov.

Derudover er han særdeles tilfreds med, at robotten rent investeringsmæssigt ser ud til at ende langt under den tilbagebetalingstid på tre år, som OTV Plast havde som maksimum for investeringen. Faktisk viser alle beregninger, at robotten vil have tjent sig selv hjem i løbet af ca. halvandet år.

Tager serier ned til 50 styk
Oprindeligt havde OTV Plast kun tænkt sig at bruge robotten til de helt store serier, men erfaringerne fra produktionen har vist, at den er langt mere fleksibel.

- Det tager mellem 15 og 30 minutter at programmere robotten, og det betyder faktisk, at vi med fordel kan bruge den helt ned til serier på 50 styk, siger produktionschef Allan Axelsen.

De flotte produktivitetsforbedringer har da også givet Henrik Jylov og Allan Axelsen blod på tanden. De og virksomhedens medarbejdere er derfor begyndt at kigge efter andre processer, der med fordel kan automatiseres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078