For metalvarefabrikken NG Metal har de seneste par uger efter Ruslands invasion i Ukraine været ganske hektiske.
Virksomheden har fabrik ved Lviv tæt på den polske grænse, og ligger dermed stadig langt fra krigshandlingerne. Alligevel er fabrikken selvfølgelig påvirket af situationen.
- Den første uge efter invasionen havde vi mere eller mindre alle sendt hjem for at få styr på familie, venner, og hvad der ellers skete. Så kom der en martial law fra myndighederne, om at folk skulle tage på arbejde igen for at understøtte landet. Og det betyder faktisk, at vi fra uge 10 har haft mere eller mindre alle mand på arbejde, fortæller salgsdirektør Regner Ditlev Dahl.