23948sdkhjf

Endnu en kinesisk vindmølleproducent til Danmark

Den kinesiske vindmølleproducent CSIC (Chongqing) Haizhuang Windpower Equipment vil åbne egen udviklingsafdeling i Danmark.
CSIC (Chongqing) Haizhuang Windpower Equipment blev grundlagt i 2004 og er et datterselskab under det statsejede kinesiske værft China Shipbuilding Industry Corporation (CSIC), der er blandt Kinas 100 største selskaber.

Nu er den kinesiske vindmølleproducent altså på vej til Danmark med etableringen af en ny udviklingsafdeling. Det sker i samarbejde med Invest In Denmark, ligesom der også er planer om at indgå et samarbejde med DTU Wind.

- Det er rigtig positivt, at endnu en kinesisk virksomhed med denne aftale har fået øjnene op for, at vi kan noget særligt på det grønne område. Vi er i dag verdensførende på vind, og vores virksomheder og forskningsinstitutioner er rigtigt gode til at samarbejde. Det styrker Danmark som interessant vindklynge og er sammen med en ambitiøs klimapolitik med til gøre Danmark til et attraktivt sted at investere, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr ifølge EPN i til Ritzau Finans.

Udmeldingen kommer kun få dage efter, at en anden kinesisk vindmøllevirksomhed, tårnproducenten Titan Wind Energy, købte Vestas’ tårnfabrik i Varde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078