23948sdkhjf

Aabo-Ideal forventer at russisk salg forsvinder

Mens regeringerne i EU og Nato forbereder yderligere sanktioner mod Rusland, kan virksomhederne kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for dem.

En af de virksomheder, der for øjeblikket holder vejret, er den fynske producent af lakeringsanlæg, Aabo-Ideal. Virksomheden sælger årligt to-tre anlæg til Ukraine og fire-fem anlæg til Rusland. Det skriver Fyens.dk.

- Der vil jo nok være konsekvenser for os i forhold til det salg, vi har til Rusland. Det vil formentlig blive ramt af sanktioner. Vi opererer i hvert fald under den antagelse, at vi bliver afskåret fra at lave forretning i Rusland. Med hensyn til salget til Ukraine vil det afhænge meget af de forhold, der vil være hos den enkelte kunde, siger administrerende direktør Gynter Graul Lorenzen til Fyens.dk.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/fynsk-virksomhed-h%C3%A5rdt-ramt-af-putins-invasion-stor-eksport-til-ukraine-og-rusland-er-truet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078