23948sdkhjf

Svejsespecialist: Øget interesse for ny teknologi

- Mange virksomheder tjener mange penge i øjeblikket, og der er travlt på værkstederne i den danske industri. Derfor er der kommet en stigende interesse for at investere i nyt svejseudstyr.

Sådan siger Arne Birn Rokkjær, som er svejsespecialist hos teknikleverandøren KJV.

Han har netop afsluttet en sag med Hydra-Comp i Skive, der har investeret i fem nye Kemppi FastMig X puls svejsemaskiner samt en ny rundsømsautomat, der kan håndtere cylindre op til seks meters længde.

Dermed sparer Hydra-Comp tid ved efterbehandling og rensning af de svejste emner, hvilket giver mulighed for frigørelse af mandetimer, hvorfor investeringen også er tilbagebetalt på ultrakort tid.

Hydra-Comp producerer hydraulikcylindere i både jern og i rustfast stål, og udover en væsentlig besparelse i tid ved afrensning, efter de har taget de nye maskiner i brug, har virksomheden også opnået langt højere finish, mere ensartethed i svejsningerne, og et reduceret behov for slibning og afknastning.

Taler for sig selv

Arne Birn Rokkjær møder ofte virksomhedsejere, som spørger, hvorfor maskinerne i produktionen skal udskiftes, når de kører fint.

- De ser ofte en udskiftning som unødvendig, forklarer svejsespecialisten, der dog har et middel, der kan løsne den debat op.

Og midlet er fremvisning og demonstration.

- De bliver ofte overraskede, når de ser det nye grej i aktion, og så slår de til. Det, kunderne bliver mest overraskede over, er faktisk hastigheden af tilbagebetalingen på investeringerne, siger Arne Birn Rokkjær.

Ingen svejsesprøjt

KJV's svejsespecialist forklarer, at der ved en maskine som eksempelvis Kemppi FastMig X hentes en hel stribe gevinster ind til svejseren.

- Sådan en maskine går ind og fjerner alt, hvad der hedder svejsesprøjt. Den retter selv trådmængden ind, pulserer mellem flere strømstyrker og skifter trådhastighed op til otte gange i sekundet, afhængigt af hvilken svejseopgave man står med og hvilket materiale, der svejses i. Du får en finish, der er væsentligt højere med pulssvejsning, siger Arne Birn Rokkjær, som ligeledes peger på, at investeringer i nyt udstyr og ny teknologi på mange andre måder fremtidssikrer metalvirksomhederne.

- En sådan maskine kan svejse i mange forskellige materialer, hvilket man ofte får brug for, selvom man ikke lige tror det her og nu. Og så kan maskinen tale flere sprog, siger Arne Birn Rokkjær.

Netop den sproglige del kan vise sig at være guld værd.

- Hver svejser har mulighed for at have sin egen brugerflade med sit eget sprog på sådan en maskine. Det giver jo en stor fordel, hvis du har folk ansat, som ikke kan læse dansk eller engelsk, siger KJV's svejsespecialist.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Læs mere om: KJV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125