23948sdkhjf

Lille fremgang hos Fayard

Serviceværftet Fayard på Fyn kom ud af regnskabsåret 2020/2021 med en omsætning på 863 millioner kroner og et overskud på 113 millioner kroner før skat.

Resultatet betragtes som tilfredsstillende, og der er tale om en lille fremgang på begge områder. I 2019/2020 blev overskuddet på 110,7 millioner kroner før skat og omsætningen på 857,3 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør i Fayard, Thomas Andersen, er det gode resultat en konsekvens af selskabets satsning på energi- og miljøforbedrende foranstaltninger.

- Som bidrag til processen mod CO2-neutral maritim transport frem mod 2050, har vi gennemført et betydeligt antal tiltag, der hver især har stor betydning for international skibsfarts energiforbrug og effektiviseringen heraf. Det bidrager til, at rederiernes skibe hele tiden er så energieffektive som muligt på vejen mod CO2-neutralitet, siger han i en meddelelse om regnskabet.

LNG og ballastvand

Thomas Andersen peger også på Fayards satsning på at kunne servicere LNG-skibe.

- Vi har fortsat rækken af ordrer med LNG-tankskibe, hvor vi har investeret specifikt i at kunne håndtere disse skibe. Samtidig har vi haft opgaver i relation til vedligehold og opgradering af skibe til installation og servicering af  havvindmølleparker. Endelig har vi haft et væsentligt antal installationer af systemer til behandling af ballastvand (”BWMS”) og har således kunne bistå vores kunder med den påkrævede implementering af disse systemer, siger han.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094