23948sdkhjf

Siemens Gamesa får polsk gennembrud

Vindmølleproducenten er blevet valgt som foretrukken leverandør til havmølleparkerne MFW Baltyk II og MFW Baltyk III, som skal opføres af helholdsvis Equinor og Polenergia i den polske del af Østersøen.

For Siemens Gamesa er der ikke bare tale om de første offshore-ordrer i Polen, men også den første betingede aftale om brug af vindmølleproducentens flagskab; SG14-236 DD-vindmøllen.

Der er tale om to tvillinge-havmølleparker på hver 720 MW, som efter planen skal kunne levere den første strøm i 2027. Når de er i fuld drift, vil de kunne levere strøm svarende til to millioner polske husstandes gennemsnitlige forbrug.

Endnu mangler de endelige tilladelser og den endelige investerings-beslutning, som ventes at falde på plads i 2024.

- Endnu en gang er Siemens Gamesa begejstret for at lede offshore-revolutionen ved at sætte strøm på endnu en nations offshore vind-eventyr. Ved at gøre det med vores nyeste offshore-vindmølle – SG 14-236 DD – er vi i stand til at levere dokumenteret teknologi og uovertruffen erfaring til Polen fra starten, siger Marc Becker, CEO for Siemens Gamesas offshore-division.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157