23948sdkhjf

Robotter spreder sig til stadigt nye brancher

Robotter spreder sig i disse år hastigt til nye brancher. Det gælder for eksempel den voksende e-handelsbranche. Det skriver verdensrobot-organisationen IFR.

- Der er tusinder af robotter installeret i hele verden i dag, som ikke eksisterede i det segment bare for fem år siden, skriver IFR.

Verdens samlede flåde af fungerende robotter er nu nået op på tre millioner.

Robotter til service

Manglen på arbejdskraft får også virksomheder til at kigge mod robotterne, som ikke før overvejede muligheden.

- Servicevirksomheder som detailhandel og restauranter, er ikke i stand til at fylde alle jobs, og som resultat kan vi forvente at se dem investere i automatisering for at imødekomme kundernes behov. Relativt nye robotkundebrancher som levering og logistik, byggeri, landbrug og mange flere drager fordel af teknologier, der udvikler sig dag for dag, skriver organisationen.

Bedre robotuddannelse

IFR ser opmuntrende tegn på at der gennemføres mere og mere uddannelse inden for betjening af robotter.

- Flere og flere regeringer, brancheforeninger og virksomheder ser behovet for grundlæggende robot- og automationsuddannelse. Rejsen mod datadrevne produktionslinjer vil fokusere på uddannelse og træning. Robotproducenter som ABB, Fanuc, Kuka og Yaskawa registrerer alle mellem 10.000 og 30.000 deltagere i deres robotklasser i mere end 30 lande hvert år.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.33