23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjyder flyver ind i hjertet af europæisk rumfartsindustri

Efter at have kredset om tanken i en rum tid, så etablerer satellitproducenten GomSpace sig nu i franske Toulouse, der er Europas absolutte centrum for rumfart.

- Vi åbner i Toulouse for at få Frankrigs rumfartscentrum med, og det betyder, at nogle af de kompetencer, der findes i det område, kommer vi til at kunne tappe ind i, fortæller Niels Buus, der regner med at kunne melde de helt konkrete flytteplaner ud inden længe. 

Efter planen skal GomSpace i Toulouse være etableret den 1.marts.

Rumfartsindustrien, og navnligt udviklingen inden for rumfart, er i høj grad finansieret af offentlige midler. 

Frankrig er den største bidragyder til ESA. 28 procent af ESA's budget betaler Frankrig. Men de penge skal også bruges i Frankrig igennem ESA-programmer. Derfor er det vigtigt for GomSpace at være fysisk tilstede ved siden af giganter som Airbus og Thales.

- Det betyder for vores vedkommende, at vi også viser, at vi er en europæisk virksomhed. Vi har hjemme i Aalborg, men vi er en europæisk virksomhed, der kan være en del af de programmer, siger Niels Buus, der forudser, at tilstedeværelsen i Toulouse vil være en fordel for både den danske virksomhed og de store franske virksomheder.

- Frankrig er ikke ret store på nanosatellitter. Så der kan vi faktisk komme ind og bidrage til den største rumfartsøkonomi i Europa, forklarer Niels Buus.

Mangler fortsat folk

GomSpace er fortsat i markedet efter nye medarbejdere i forbindelse med den over 100 millioner kroner store Startical-kontrakt, som man vandt sidste år.

Og med etableringen i Frankrig kan man få nye kompetencer med på holdet uden at nøglemedarbejdere skal rykke teltpælene op og flytte til Aalborg.

- Når vi nu har de erfaringer med at arbejde virtuelt hjemmefra, så giver det os også muligheden for at kombinere de kompetencer, vi har her i Danmark med de kompetencer, vi har og får i udlandet, siger Niels Buus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|