Det er selskabet Titan Wind Energy (Europe) A/S, der har set dagens lys. Det skriver Aktiefokus ifølge EPN.
Det nye selskab kommer angiveligt til at omfatte både forskning, design, salg og produktion af de kinesiske vindmølletårne.
Titan Wind Energy er fast leverandør til Vestas i Kina. De to selskaber indgik i 2011 en rammeaftale, som løber til og med 2014, og så sent som i februar blev de to virksomheder enige om at øge leverancerne med en tredjedel.