23948sdkhjf

Stor motor-renovering skal give højlager nyt liv

18 gearmotorer fra SEW-Eurodrive, som styrer palleanlægget på Carlsbergs højlager i Fredericia, skal renoveres for at bevare driftssikkerheden på den mest miljørigtige måde. Det sker trin for trin ved at renovere en motor ad gangen.

På Carlsbergs højlager i Fredericia sørger gearmotorerne for at flytte op mod 1.600 paller i timen. Gearmotorerne styrer de 40 meter høje og 110 meter lange kraner, som fragter paller i alle retninger, og det er både op, ned, til højre og til venstre.

For at bevare samme driftssikkerhed som de seneste 13 år, hvor gearmotorerne har kørt med høj pålidelighed, har Carlsberg, SEW-Eurodrive og SSI Schäfer, som drifter og vedligeholder anlægget, i samråd besluttet, at samtlige gearmotorer skal gennemgås og renoveres fra top til tå.

Det oplyse de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Der er tale om y-akse gearmotorer, som flytter paller op og ned, og som i år skal totalrenoveres én efter én. Gearmotorerne har kørt siden 2008, så nu er det blevet tid til at give dem den helt store tur.

Bæredygtig løsning

Når Carlsberg vælger at renovere de eksisterende gearmotorer frem for at skifte dem ud med nye, har det den fordel, at der ikke skal fabrikeres en masse nye dele. Hoveddelen af reparationen består af tid på værkstedet, hvilket gør det til en miljørigtig og bæredygtig forlængelse af anlæggets levetid.

SEW-Eurodrive står for at demontere enhederne, fragte dem til eget værksted i Vejle, renovere dem og til slut igen montere dem på kranerne.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097