Når adm. direktør hos Dacapo Stainless, Kristian Sylvest ser på Dacapos egne tal, er der ingen umiddelbare tegn på en afmatning på den korte bane. Her midt i januar har virksomheden solgt 50 procent mere stål end på samme tid sidste år, og fra virksomhedens eget analyseværktøj, Dacapo Activity Index, kan han se, at kunderne de kommende tre måneder også forventer et højt aktivitetsniveau.