23948sdkhjf

Siemens Gamesa tabte mere end 2 milliarder i seneste kvartal

Fredag præsenterede Siemens Gamesa foreløbige regnskabstal for første kvartal af regnskabsåret 2021/2022.

Og det er dyster læsning. Vindmølleproducenten kom ud med et driftsunderskud på 309 millioner euro – eller 2,3 milliarder kroner.

Omsætningen endte på 1,8 milliarder euro (13,4 milliarder kroner), og ordreindgangen på 2,5 milliarder euro (18,6 milliarder kroner), så Siemens Gamesa nu har en samlet ordrebeholdning på 33,6 milliarder euro (250,1 milliarder kroner).

Både offshore- og serviceforretningen har ifølge Siemens Gamesa leveret sorte tal, mens man stadig arbejder på en turnaround af onshore-aktiviteterne.

Ifølge Siemens Gamesa skyldes de røde tal hovedsageligt problemer i forsyningskæden som følge af coronapandemien.

Derudover har den urolige verdensøkonomi betydet udskydelse af nogle projekter, og Siemens Gamesa har ligeledes haft ekstra udgifter til ramp-up af koncernens nye 5.X-platform, hvor man har været nødt til at lave nogle designændringer.

På baggrund af udviklingen i første kvartal nedjusterer Siemens Gamesa nu forventningerne til hele 2021/2022. Nu kalkulerer man med en negativ driftsmargin -4 til 1 procent, hvor forventningen tidligere lå på 1-4 procent. Årets omsætning forventes at falde med 2-9 procent i forhold til 2020/2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109