23948sdkhjf

Leverandør til vind-industrien rykker ind i tidligere plastfabrik i Randers

Grene Wind Industry Supplies har købt Toppacs tidligere fabrik på Tinvej i Randers. Det skriver Randers Amtsavis.

Dermed er virksomheden klar til at rykke fra det nuværende domicil ved Ryomgård og cirka 30 kilometer længere vestpå til Randers. Grene WIS overtager bygningerne den 1. juli, og administrerende direktør Christian Hansen håber, at man kan rykke ind inden udgangen af tredje kvartal.

Baggrunden for flytningen er pladsmangel.

- Vi har i dag 23 medarbejdere, men søger p.t. yderligere tre, og vi får brug for endnu flere inden for overskuelig fremtid, siger Christian Hansen til Randers Amtsavis.

I Randers får Grene WIS rådighed over 7.600 kvadratmeter mod de nuværende 4.300 i Ryomgård.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/artikel/pladshungrende-virksomhed-rykker-ind-i-toppacs-tidligere-domicil-og-den-tager-mindst-25-arbejdspladser-med-sig

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094