23948sdkhjf

Aquaporin lander stor russisk ordre

Det danske børsnoterede greentech-selskab Aquaporin, der leverer løsninger til rensning af både drikkevand og industrielt spildevand, har netop solgt membranelementer til 40.000 vandrensningssystemer til Geyser, der er en af Ruslands førende producenter af filtre til rensning af drikkevand i private hjem.

Geysers vandrensningssystemer i kombination med Aquaporins drikkevandsteknologi skal sikre en øget effektivitet, og at mindre vand derved går til spilde ved rensning af drikkevandet.

- Geyser er et ambitiøst selskab, og vi stræber løbende efter at udvikle og forbedre vores løsninger til vores kunder, som ønsker rent drikkevand. Vi ønsker at levere produkter af meget høj kvalitet, og med brugen af Aquaporin-teknologien er vi i stand til at lave et nyt eksklusivt vandfilter, der giver os en konkurrencefordel på det russiske marked. Derfor ser vi et stort potentiale i aftalen med Aquaporin, og vi ser frem til at udvide vores samarbejde i fremtiden, siger Dmitry Kiselev, administrerende direktør ved Geyser, i en pressemeddelelse.

- Geyser er en stor kunde, og de er meget tilfredse med vores løsninger. Vi er glade for ordren, da den er et vigtigt skridt for at få det russiske marked fasttømret som en del af vores globale marked. Vi værdsætter Geysers opbakning og det stærke samarbejde, som vi har udviklet. Både Geyser og Aquaporin er fast besluttet på at levere drikkevandsløsninger af højeste kvalitet til det russiske marked, det håber vi at gøre sammen i mange år fremover, siger Matt Boczkowski, der er administrerende direktør ved Aquaporin.

Geyser forventes at modtage Aquaporins elementer til de 40.000 private vandrensningssystemer i begyndelsen af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076