23948sdkhjf

Danfoss rykker ind i nyt domicil i Kolding: Der bliver kræset for medarbejderne

De sidste par år har Danfoss bygget på Marsvej i Kolding. Her har man udvidet den gamle Sondex-fabrik, som Danfoss overtog i 2016. Et nyt campus med plads til 350 medarbejdere er nu skudt op, og selv om de sidste malerpletter mangler at blive dækket, er medarbejderne nu klar til at rykke ind. Det skriver JydskeVestkysten.

Og der er kælet for detaljerne i det nye domicil. Dels er det indrettet med den nyeste teknik, som Danfoss selv kan tilbyde kunderne, og dermed fungerer det også som showroom. Og dels er der tænkt i morderne arbejdsforhold for medarbejderne. Blandt andet er der indrettet hele 41 møderum og en række stilleområder.

Derudover er der også tænkt på medarbejderplejen.

- I atriumgården er der placeret to drivhuse, hvor vi kan holde møder, arbejde på en regnvejrsdag eller bare drikke en kop kaffe og tale med hinanden. Samtidig har vi etableret en petanquebane, bordfodbold, et fitnessrum og har nu vores egen barista, som står klar til at servicere en velbrygget kop kaffe, siger Dennis J. Petersen, senior projektleder hos Danfoss Real Estate, til JydskeVestkysten.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/stort-danfoss-kontor-i-kolding-er-klart-her-skal-350-ansatte-arbejde-blandt-mos-v%C3%A6gge-og-egen-kaffe-barista

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125