23948sdkhjf

Fynsk automationshus leverer kanon-regnskab

Automationsvirksomheden QRS på Fyn har kraftig fremgang. I regnskabsåret, der sluttede 30. september, præsterede selskabet et overskud før skat på 5,2 mio. kr. mod 1,7 mio. kr. året før.

Selskabet er vokset på alle måder. Bruttofortjenesten er vokset fra 16,3 mio. kr. til 22,7 mio. kr. Antallet af medarbejdere er vokset fra 27 til 30.

QRS rider med på den bølge af automation og robotter, som i øjeblikket skyller ind over industrien. Industrien har brug for robotter til at betjene maskinerne.

Salgschef Olav Sjørslev har tidligere over for Jern & Maskinindustrien forklaret væksten i robotter sådan:

- Robotter er blevet billigere, og de kan meget mere. I dag kan det betale sig at lave et robotprogram, selv om der kun skal produceres 10 emner. Der har været en kæmpe udvikling.

QRS har ikke ønsket at kommentere det aktuelle regnskab.

QRS A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttofortjeneste 22,7 16,3
Resultat af primær drift 6,1 2,5
Resultat før skat 5,2 1,7
Årets resultat 4,1 1,3
Balancesum 24,0 18,6
Egenkapital 8,8 5,3
Antal ansatte 30 27
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2021.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079