23948sdkhjf

Nyt om navne: Dansk Metals cheføkonom smutter til IDA

Ingeniørforeningen, IDA kan nu præsentere Thomas Søby som kommende cheføkonom og analysechef. Han har de seneste seks år været cheføkonom i Dansk Metal.

- Det er med kolossal glæde og stolthed, at vi byder Thomas indenfor. Som landets største fagforening for højtuddannede er der en berettiget forventning fra medlemmerne om, at vi bidrager aktivt i samfundsdebatten, og her har Thomas alle redskaberne til at formidle analytiske og økonomfaglige spørgsmål på et tårnhøjt, men pædagogisk niveau, siger Carl Aage Dahl, administrerende direktør i IDA.

Thomas Søby ser frem til at repræsentere fagligheder inden for ingeniørkunst, naturvidenskab og it.

- Jeg glæder mig meget til at angribe den åbenlyse omstændighed, at det kommer til at kræve nogle andre kompetencer at få eller beholde sit job, når den grønne omstilling og digitaliseringen forandrer samfundet. Samtidig er IDA’s medlemmer førende inden for automatisering og robotteknologi, som kan være særdeles kærkomne, også når store generationer vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år, siger Thomas Søby.

- Vi står over for en mangel på mange typer arbejdskraft, og det er klart, at jeg har en velunderbygget antagelse om, at IDA’s medlemmer vil være afgørende, hvis Danmark skal være et godt land at leve i om 10-20-30 år. Nu bliver min opgave så at tilvejebringe kvalificerede grundlag til at kunne pege på især en målrettet politisk indsats for at indfri den opgave og forløse det potentiale, siger IDA’s kommende cheføkonom.  

Thomas Søby tiltræder 1. februar.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157