23948sdkhjf

Vestjyder vinder vind-serviceordre hos Vattenfall

Efter et succesfuldt samarbejde med Vattenfall har den svenske energigigant tildelt Esbjerg-virksomheden Harco Heavy Lifting en servicekontrakt på havmølleparken Lillgrund for perioden 2021-2023 med en option på yderligere to år.

Det betyder, at Harco Heavy Lifting de næste tre-fem år kommer til at stå for årlige serviceeftersyn, olieskift, reparationer, skift af hovedkomponenter samt fejlsøgning på havmølleparken.

Lillgrund består af 48 styk Siemens 2,3 MW-møller. De blev sat i drift i 2007.

- Vi er stolte og ydmyge over at få tildelt denne udvidede kontrakt med Vattenfall. Vi har gjort vores bedste for at sikre høj sikkerhed, kvalitet og effektivitet gennem vores virksomheds opstart, og denne kontrakt understreger, verificerer og validerer vores indsats, siger Henrik Harkes, CEO hos Harco Heavy Lifting.

Esbjerg-virksomheden er aktuelt i gang med 2021-eftersynet på Lillgrund, hvor man indtil nu har serviceret 32 af de 48 møller.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.087