23948sdkhjf

VTM udskydes til sommeren 2022

Med udsigten til, at Covid-19 og restriktioner også kan komme til at række ind i januar, har arrangørerne af VTM Summit besluttet at flytte messen til juni.

Messen skulle have været afholdt den 8.-11. februar, men ny dato er 21.-24. juni 2022.

- Den nye termin i juni måned er et tidspunkt, hvor der erfaringsmæssigt vil være meget begrænset smittespredning og forhåbentlig ingen restriktioner. Det vil gøre det muligt igen at mødes ansigt til ansigt, hvilket er afgørende for en messe som vores. Med kort varsel er det lykkedes at få plads til så stort et arrangement som VTM Summit 2022 i en ellers presset aktivitetskalender hos Odense Congress Center, og det er vi selvfølgelig glade for, siger Krista Kristensen, projektleder for VTM Summit 2022, i en pressemeddelelse.

Messens fagudvalge og arrangører er enige om, at det er et udtryk for rettidig omhu at flytte messen på nuværende tidspunkt frem for at vente med en udmelding til efter jul, hvor restriktioner og smittetal endnu ikke kendes.

- Beslutningen er taget for at passe på virksomhederne i Danmark, som ellers risikerer at bruge unødige penge på transport af maskiner eller på en messe, hvor de besøgende bliver væk i frygt for at blive smittet. Det synes jeg er den rigtige beslutning, og derfor bakker Duroc Machine Tool også op om den nye dato, hvor vi deltager i samme omfang som planlagt i februar, siger Søren Gerber, CEO for Duroc Machine Tool.

Fagudvalget består af virksomhederne Duroc Machine Tool, Flextek, DMG Mori Denmark, QRS, OSG Scandinavia, Seco Tools og Kyocera Unimerco

Læs mere om: VTM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078