23948sdkhjf

Presset inventarproducent: Vi tror på det tyske marked

Holstebro-virksomheden JH Agro har stærk tro på at få vendt underskud i de seneste regnskabsår til en forretning med sorte tal.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

JH Agro producerer maskiner og inventar til landbruget, og adm. direktør Thorkild Hviid slår overfor Dagbladet Holstebro Struer fast, at ”der ganske enkelt er solgt for lidt”.

I konkrete tal er JH Agro med 20 ansatte kommet ud af det seneste regnskab 2020/2021 med et underskud på den ordinære drift, og over de seneste fem år er der samlet set leveret underskud på omkring 30 mio. kroner på driften.

- Vi har ganske enkelt solgt for lidt. Aktivitetsniveauet har været for lavt, og vi har desuden været hårdt påvirket af coronaen, siger Thorkild Hviid til Dagbaldet Holstebro Struer.

Han blev indsat som direktør for et år siden, da han skiftede posten som bestyrelsesformand ud med direktørposten i virksomheden, som satser massivt på bæredygtige løsninger.

- Vi skal have sorte tal, og det er også muligt. Vi har øget salget og er kommet godt i gang med året. Jeg er fortrøstningsfuld, siger direktøren, der vurderer, at de bæredygtige krav til landbruget er ved at slå igennem.

Både i Danmark og i Tyskland.

- Det ser også ud til, at den nye regering i Tyskland kommer med nye tiltag i klimakampen. Vi satser meget på at eksportere til Tyskland, siger Thorkild Hviid, der ikke skjuler, at indeværende regnskabsår meget gerne skal se helt anderledes ud, når vi kommer til 1. juli 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064