Materialeprisen uddeles i år til Jørgen Vestergård Sørensen fra Maersk Oil. Prisen uddeles til en person, som i særlig grad har gjort sig udmærket inden for materialeteknologi i Danmark, og Jørgen Vestergård Sørensens indsats har haft en markant indflydelse på projekter med et indhold af materiale- og svejseteknologi.
Materialeprisen uddeles af Force Technologys Materialefond, som blevet etableret tilbage i Korrosionscentralens tid som KC-Fonden. Fonden støttede i starten forskellige arrangementer og studieture, men fondens bestyrelse ønskede at uddele pengene på en anden måde, så der blev mere fokus på materialeteknologi som faglig disciplin i dagens Danmark. Derfor blev Materialeprisen indstiftet, og den blev uddelt første gang i 2005.
Følgende personer har tidligere modtaget Materialeprisen:
- John Hald fik materialeprisen i 2005 for sit arbejde inden for kraftværksmaterialer
- Jesper Hattel fik prisen i 2007 for modellering af fremstillingsprocesser
- Rajan Ambat modtog den i 2009 for blandt andet sit arbejde med korrosionsmålinger på mikroniveau
