23948sdkhjf

Topchef: Nu jagter medarbejderne ikke længere min drøm

Henrik Friis, der er direktør i virksomheden Danfilter, forventede i mange år, at medarbejderne hver dag kæmpede for at indfri hans visioner. For at løfte sig selv og forretningen har han nu radikalt ændret sin ledelsesstil

Nyt tal fra fagforeningen Lederne viser, at antallet af medarbejdere med ledelsesansvar i Danmark er steget med seks procent på fem år. Uanset om man er ny eller erfaren leder, kan det være en stor opgave at skabe motiverede og engagerede medarbejdere, der alle arbejder i samme retning for at supportere den overordnede strategi.

Hos luftfilterproducenten Danfilter og Filterhuset.dk har direktør Henrik Friis, siden han tiltrådte stillingen i 2014, arbejdet benhårdt på, at medarbejderne skulle realisere hans mål og drømme for virksomheden. Det førte til vækst, og på bare syv år er virksomheden gået fra 4 til 20 ansatte, og omsætningen er ligeledes vokset markant. Imidlertid følte direktøren, at der var et uudnyttet potentiale for ham som leder og blandt medarbejderne.

– I de første syv-otte år var mit primære mål, at vi skulle vækste, og jeg forventede, at mine medarbejdere tænkte på samme måde. Hvis jeg ser i bakspejlet, kan jeg se, at min ledelsestilgang har skabt gode resultater for Danfilter. De seneste par år er det dog gået op for mig, at mine ansatte i mange tilfælde ikke følte sig fri til at udfordre tingenes tilstand, siger Henrik Friis i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at han altid har haft et stort fokus på medarbejderne og deres udvikling. Til trods for dette følte han, at hans ledelsesstil ikke fik det bedste frem i folk. En af årsagerne var, at han havde svært ved at forstå, at alle medarbejdere er forskellige typer og ofte meget anderledes tænkende end ham selv. Det har gjort det vanskeligt for ham at forstå, hvordan han bedst muligt kunne støtte de forskellige typer i virksomheden, og hvordan han kunne få dem til at tage ansvar og udvikle sig bedst muligt.

Er god ledelse rent held?

For at forstå sig selv bedre og for at få en bredere indsigt i, hvorfor virksomheden har haft succes gennem årene, har Henrik Friis netop gennemgået et halvandetårigt ledelses- og coachingforløb hos erhvervscoach og konsulent, Jacob Lindeblad. Efter kurset har han taget et stort spring og ændret sit syn på, hvordan han bedst muligt kan føre Danfilter mod nye højder, og indsatsen har allerede båret frugt.

– Jeg har spurgt mig selv, om virksomhedens succes har været rent held, og om min ledelsesstil havde en afgørende betydning eller ej, fordi jeg i mange år prøvede mig frem. Jeg har ofte følt, at det var et ensomt job at være leder, og derfor havde jeg brug for at spare med en coach, der kunne udfordre min ledelsesstil og hjælpe mig til at blive ved med at løfte virksomheden. Under forløbet lærte jeg, at god ledelse starter og slutter med en selv. Det vigtige i den proces er især, at medarbejderne ser vores fremdrift som en rejse, hvor de får unikke muligheder for personlig og faglig udvikling undervejs, forklarer Henrik Friis, og fortsætter:

– Her bare to måneder efter forløbet med coachen er afsluttet, kan jeg med stor tilfredshed se, at det rent faktisk har rykket noget. Efter jeg lagde min ledelsesstil om og derved gjorde medarbejderne mere selvstændige, har vi øget virksomhedens bruttofortjeneste fra 5 millioner kroner i 2018 til 8,3 millioner kroner sidste år. Så jeg fortryder bestemt ikke min beslutning, lyder det fra Henrik Friis.

Find din egen stil

Ifølge coach Jacob Lindeblad, der fik sat en ny retning på direktørens ledelsesfilosofi, har mange ledere i dagens Danmark forstået, at langsigtet vækst ikke alene styres af performance og økonomiske nøgletal. Han understreger dog, at det ikke er alle chefer, der klarer opgaven til perfektion.

– Mange chefer bliver udpeget til at lede andre, uden at de har gjort sig særlige tanker om, hvordan opgaven skal løftes. Derfor opstår der let en skæv tilgang til ledelse, og man kan fristes til at tro, at god ledelse handler meget om held, hvilket dog som ofte ikke er tilfældet. Min filosofi er, at god ledelse i langt højere grad handler om, at mange moderne chefer leder efter deres egne grund- og livsprincipper, siger Jacob Lindeblad.

Han pointerer, at mennesker, motivation og miljø spiller en meget stor rolle i alle former for ledelse, og at succesen bygges på, at lederne er groundet, at de tør være sig selv, samt at de klart og tydeligt definerer en meningsfuld retning, så medarbejderne altid har energi, og er så konstruktive og motiverede som muligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109