Siemens Gamesa skal levere 69 vindmøller til rekordstor finsk vindmøllepark
Siemens Gamesa har indgået en aftale med den svenske udvikler OX2 om sin 5.X-platform.
Vindmølleproducenten skal levere 69 af sine SG 6.6-170 vindmøller til det største finske vindprojekt nogen sinde – den 455 MW store Lestijärvi Vindmøllepark.
64 af vindmøllerne bliver med 155 meter høje tårne, mens fem vil have tårne i størrelsen 145 meter.
Med til aftalen hører også en 35-årig serviceaftale, der dækker service og driftsikring af vindmøllerne i hele deres levetid.
Vindmølleparken vil, når den står færdig, producere, hvad der svarer til cirka to procent af den samlede finske strømproduktion.
Vindmøllerne skal installeres i 2024.
Forsidefoto: Siemens Gamesa