23948sdkhjf

Herningsholm vinder landsdækkende 3D-print-konkurrence

Simon Møller Jensen og Emil Birkeholm Lund, , der er elever på Herningholm Erhvervsskole vandt med deres innovative parallelklodsholder for nyligt en landsdækkende 3D-print-konkurrence.

- Det er ret vildt, at vi vandt. Jeg er meget overrasket, for vi har set de andres løsninger, og jeg synes, at niveauet var meget højt, så jeg er bare superglad, siger Simon Møller Jensen, der er i gang med sit GF2-forløb på industriteknikeruddannelsen på Herningsholm.

En gennemtænkt løsning

Konkurrencens dommere lagde vægt på, at teamet tydeligvis havde været igennem en gennemtænkt og god proces, der førte til et adaptivt design, som løser et konkret problem. Det var desuden tydeligt, at løsningen er tilpasset 3D-printerens muligheder, og der var god kvalitet i selve printet.

- Det har været en sjov udfordring, fordi vi skulle finde en løsning på et konkret problem, og her var vi med det samme klar over, hvad vi gerne ville kaste os over, siger Emil Birkeholm Lund.

Global konkurrenceevne

Konkurrencen har til formål at udbrede kendskabet og lysten til at arbejde med 3D-print-teknologier. Anvendelsen af 3D-print-teknologier vokser eksplosivt på globalt plan inden for mange forskellige brancher, og det er vigtigt, at danske virksomheder og uddannelser omfavner teknologien og dens mange muligheder, så vi ikke sakker bagud på den internationale konkurrenceevne.

Vindergruppen 3D-printede en holder til parallelklodser, som ellers ligger og flyder vilkårligt i hverdagen:

- […] alle de her parallelklodser plejer at ligge i en høstak i værkstedet, og det ville være rart, hvis det var lettere at finde den rigtige hurtigt, siger Emil, der ligesom Simon er ved at uddanne sig som industritekniker på Herningsholm.

Konkurrencen er sat i søen af Videnscenter for Håndværk, Design & Arkitektur og Videnscenter for Automation og Robotteknologi for at understøtte erhvervsskoleelevers interesse i 3D-print-teknologien og øge den generelle lyst til at arbejde kreativt med teknologi på erhvervsuddannelserne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078