23948sdkhjf

Østjysk producent af metalskabe dobler op på pladsen

Virksomheden Cabinet System har den seneste tid haft gevaldige pladsproblemer på sin fabrik i Fårup ved Randers. Det skriver Randers Amts Avis.

Men der er lys for enden af tunnelen. Cabinet System er nemlig i gang med at opføre en helt ny fabrik på Europavej i Fårup. Her får man rådighed over 4.600 kvadratmeter – eller godt det dobbelte af den nuværende fabrik.

Dermed bliver der både plads til et nyt showroom, bedre kontorfaciliteter og et nyt højlager – og så 4.000 kvadratmeter produktion.

- Vi har købt rigeligt med jord, hvorfor vi også, hvis der skulle blive behov for det, vil kunne udvide virksomheden yderligere, siger Kai Hoffmann, der ejer virksomheden sammen med Diana Hjelmager, til Randers Amts Avis.

Den nye fabrik skal efter planen stå færdig til juni.

Cabinet System producerer racks, udendørsløsninger og serverrumsindretning.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/artikel/diana-og-kai-har-fundet-vejen-til-%C3%B8konomisk-succes-og-hinandens-hjerter

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11