23948sdkhjf

Løbsk vindmølle er nu under kontrol: Sådan blev den bragt til standsning

Den 35 meter høje Vestas-vindmølle, som torsdag løb løbsk på en mark vest for Nykøbing Mors er nu under kontrol.

Teknikere fra Vestas kunne lørdag morgen komme ind i vindmøllen og bremse vingerne.

- Vi har haft teknikere på stedet, som var klar til at gå ind i vindmøllen, når muligheden bød sig. Vinden havde havde lagt sig så meget, at vores teknikere kunne komme ind i møllen og stoppe den. Så den er nu under kontrol, lyder det fra Vestas pressechef, Kristian Holmelund Jakobsen.

Vestas ved endnu ikke, hvorfor vindmøllen kom ud af kontrol.

- Vi skal til undersøge, hvad der har forårsaget situationen. Det eneste, jeg kan sige, er, at der er kommet en mindre skade på møllen.

- Vi opfordrer til, at folk følger politiets tidligere anbefaling om at holde en sikkerhedsafstand fra vindmøllen, siger pressechefen.

Torsdag forsøgte redningsfolk uden held at stoppe den løbske mølle ved at skyde en trosse op med raket, som skulle vikle et kraftig nylonreb om møllevingerne i et forsøg på at bremse vindmøllen.

Ifølge Vestas er den løbske vindmølle af typen V39 og blev opstillet for 27 år siden.

- Vestas har installeret næsten 80.000 vindmøller verden over, og uheld som det her er meget sjældne, siger Kristian Holmelund Jakobsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141