23948sdkhjf

Det sker: Gibotech tager på tour

Gibotech tager nu på tur med GiboCobotFlex, der er en del af virksomhedens koncept GiboSmartSolution.

Det sker i uge 47 og 48 og 49, hvor virksomheder har mulighed for at booke et besøg, når det passer ind i deres produktion.

Ideen med turen er at bringe GiboCobotFlex helt ud til potentielle kunder og vise CobotFlexens mange fleksible anvendelsesmuligheder direkte op mod en maskine eller andet udstyr. 

Tankerne bag både GiboSmartSolutions og GiboCobotFlex opstod under den første Covid-19-nedlukning, der satte en effektiv stopper for alle kundebesøg.

- Da Statsministeren i 2020 lukkede Danmark ned, traf vi en hurtig beslutning i ledelsen om at styrke os i stedet for at krybe i skjul, siger Mikkel Bjerregaard, CSO og medejer af Gibotech, i en pressemeddelelse.

- Firmaet har en sund økonomi, en solid ordrebeholdning samt en lovende pipeline, så under nedlukningen valgte vi at bruge virksomhedens medarbejderressourcer på at arbejde målrettet med forberedelse til normaliserede forhold, fortsætter Mikkel Bjerregaard.

Udnytter viden og erfaring

Gibotech begyndte derfor at udvikle mere standardiserede løsninger.

- Vi har, lige siden Covid-19 ramte, arbejdet målrettet med at samle og kombinere firmaets erfaringer gennem en lang årrække.  Målet var at gøre løsningerne synlige og nemme at overskue, men samtidig ikke forsimple dem, da der i nogle tilfælde er tale om ret komplekse teknologiske løsninger, lyder det fra Kenneth Pedersen, product manager automation i Gibotech.

Løsningerne samlede Gibotech under betegnelsen GiboSmartSolutions. En af de nye GiboSmartSolutions er GiboCobotFlex, der kombinerer en kollaborativ robots simple programmering med høj fleksibilitetsgrad og mange anvendelsesmuligheder.

- GiboCobotFlex er designet til at dække et bredt område af opgaver fra maskinbetjening over montage til palletering, etc. Kernen i løsningen ligger i den mobile vogn, der let kan flyttes rundt, så det faktisk bliver det valgte udstyr, eller EoAT, der definerer opgaven, lyder det fra Kenneth Pedersen.

Og det er altså GiboCobotFlex, der i uge 47, 48 og 49 skal med rundt i Danmark, så virksomheder har mulighed for at opleve den i deres egen produktion.

- Den store forskel i forhold til andre vognløsninger ligger i det integrerede kamera på Omron TM cobotten. Kameraet bruges til at aflæse arbejdsordre samt positionere robotten, så den ikke behøver at stå millimeterpræcist eller teaches ind, når den flyttes. Derved kan vi opnå en omstillingstid på max 15 minutter ved flytning mellem kendte opgaver. Det gør løsningen attraktiv i forhold til produktioner, hvor der står maskiner, der ikke er fuldt belagt, eller hvor man indimellem har en opgave, hvor maskinen skal betjenes manuelt. Og så vil der selvfølgelig igennem de tre uger turen varer også være et ganske fordelagtigt kampagnetilbud på GiboCobotFlex, slutter Kenneth Pedersen med et smil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094