23948sdkhjf

SMV Danmark henter ny vicedirektør i egne rækker

Mia Amalie Holstein, SMVdanmarks cheføkonom og politiske chef gennem to år, bliver forfremmet til organisationens vicedirektør.

Ændringen gælder per 1. december, oplyser SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Mia Amalie Holstein vil som vicedirektør fortsat have det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation, men får også medlemsrekruttering som en ny kerneopgave.

SMVdanmark har allerede fundet afløseren til rollen som cheføkonom.

Der er tale om Martin Kyed, der kommer fra en lignende stilling i ingeniørforeningen IDA. Tidligere har han været ansat i Finansministeriet. 

Fakta

Mia Amalie Holstein har været cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark i knap to år. Hun har blandt andet tidligere arbejdet som velfærdspolitisk chef i Cepos og kommunikationschef i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun er cand.polit. og cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet.

Martin Kyed kommer fra ingeniørforeningen, IDA, hvor han i over seks år har varetaget opgaven som cheføkonom. Inden da har han haft flere økonomstillinger, herunder i Finansministeriet. Han er uddannet cand. oecon fra Syddansk Universitet.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.08