23948sdkhjf

Masytec og AVN Gruppen står skulder ved skulder på Ajour 2021

Under Ajour, der løber af stablen 25. og 26. oktober i Odense, vil det være tydeligt for de besøgende, hvorfor AVN Gruppen opkøbte firmaet Masytec tilbage i starten af maj. Derfor står AVN’s tre hydraulikfirmaer side om side med Masytec på Ajour.

Ifølge salgschef hos Masytec, Jesper Herløw, så er der en klar synergi imellem de to virksomheder og ydelserne til kunderne komplementerer hinanden godt, for hvor der er hydraulik, er der næsten også altid behov for smøring.

Masytec har over 70 års erfaring med centralsmøring, centralsmøreanlæg og smøresystemer på alle typer af maskiner til industrien, landbrug, entreprenørbranchen, offshore, vindmøller, jernbaner - kort sagt, hvor der findes bevægelige dele. Undersøgelser viser ifølge Jesper Herløw, at 40 procent af omkostningerne til udbedringer af defekter på maskinernes dele oftest skyldes dårlig smøring.   

Masytec vil på standen fremvise produkter og smøresystemer fra blandt andet producenterne SKF og Lincoln.

AVN Gruppens hydraulikfirmaer - AVN Hydraulik, BB Hydraulik og AVN Hydropower - har mange års erfaring inden for hydraulikservice, reparation, konstruktion og design af hydraulikanlæg. Firmaerne er autoriseret distributør og servicepartner for producenterne Parker Hannifin og Bosch Rexroth i Danmark.

På fællesstanden under Ajour kan du blandt andet opleve hydraulikfirmaernes kunnen inden for reparation og service af hydraulikpumper, motorer og cylindre. På standen kan du høre om hele arbejdsproceduren for en - før og efter reparation - af en hydraulikcylinder. Du kan også se en adskilt Goldcup hydraulikpumpe, og høre om fordelene ved at renovere frem for nyt, fremhæver konsulent Lars Trebbien, fra AVN Hydraulik.    

Ajour er en årlig tilbagevendende begivenhed. Deltagerne på Ajour er hovedsageligt medlemmer af Maskinmestrenes Forening. I år udvides de besøgendes profil yderligere, idet Ajour har indgået en aftale med Konstruktørforeningen.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141