23948sdkhjf

Exova Metech opruster

Exova Metech har udvidet laboratoriefaciliteterne inden for kalibrering af moment.
Hos Exova Metech oplever man et stadigt stigende krav som totalleverandør, hvilket blandt andet har medført, at selskabets laboratorier inden for tryk og moment har været under konstant udvikling.

En meget vigtig parameter for blandt andet vindmølleindustrien er bespænding med moment. Kravene fra såvel producenter af vindmøller som servicevirksomheder inden for branchen har været støt stigende, hvilket har gjort, at Exova Metech nu har taget et stort skridt i udviklingen inden for området.

Det er sket med en af Nordeuropas største momenttestere. Armen på testeren er 4 meter lang og udført i kraftigt stål. Testeren gør Exova Metech i stand til at kalibrere momenttransducere og -testere op til 25.000 Nm.

Momenttesteren er installeret og klar til brug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189